Mega Muskelvækst med Hjemmetræning

Slyngetræning

Mange vil nok blinke et par gange og kigge underligt på titlen på dagens artikel. Måske vil nogen overveje om weekendens brandert stadig spiller øjnene et puds. Andre vil måske overveje, om det er tiden at få briller. Muskelvækst og hjemmetræning? I samme sætning? Hva’ Putin i Lalandia har den snotskovl nu spist??

Jeg forstår skam godt den umiddelbare undren. Særligt fordi, at de overvældede mange selvudnævnte SoMe-“træningseksperter” ofte har svært ved at komme til for hinanden, når en forsigtig begynder stiller et nysgerrigt spørgsmål om hjemmetræningens anvendelighed. På trods af det intense kapløb, hvor man heldigvis ikke kan slå og sparke hinanden, er de ofte rystende enige: Hjemmetræning er til vedligeholdelse! Altså, i korte perioder. Hvis man er heldig, forstås. Og så er det tilbage i centeret prompte! Ellers ryger samtlige gains fra det seneste årti lige op, hvor solen aldrig skinner.

Well… Til det har jeg bare én ting at tilføje:

Bullshit
Læs mere →

Skolebørns blodtryk – risiko trods fysisk aktivitet

Barn

Hvad laver dine børn efter skoletid? Er de i en fritidsordning, hvor der er fuld knald på med fysisk aktivitet og leg? Måske endda flugt i fuld fart fra Store-Brian, der har fundet en god tæske-kæp? Drøner de fra den ene forening til den anden for at deltage i både fodbold, gymnastik og dans? Eller er de måske trætte oven på en mentalt stimulerende dag på skolebænken og har bare brug for at koble af foran skærmen, spille computer og farvelægge en tegning i fred og ro inden sengetid?

Hvis ungerne passer ind i én af de første bud, så burde alt være vel med deres blodtryk. Hvis altså ikke Store-Brian har haft held til at fange dem eller skrækken for samme har fået det til at eksplodere. Hvis nu dine børn tilhører den sidste kategori, så er du sikkert bevidst om at få dem losset ud ad døren til lidt leg i haven i en halv times tid hver dag. For selvfølgelig ved du godt, at inaktive børn har forhøjet risiko for at udvikle overvægt og livsstilssygdomme. Og en halv times daglig motion er jo nok, er det ikke?

Læs mere →

Reloaded – Mekanismerne for Muskelvækst

Muskelvækst

Tiden går… Der er løftet meget jern, ædt meget protein og løbet meget vand gennem lokummet siden min tidligere todelte artikel, ‘Mekanismerne for Muskelvækst‘, så dagens lys første gang. Ligeledes har forskerne sidenhen udviklet vores viden om disse mekanismer yderligere. Derfor er det efterhånden på tide at inddrage nye perspektiver i de overvejelser, du bør gøre dig, hvis du ønsker at optimere vækstpotentialet og udnytte dine anstrengelser i vægtlokalet på bedste vis.

Den nye viden, vi er blevet velsignet med, vil jeg naturligvis også konkretisere i et nyt træningsprogram, som kan give dig fornyet vækst i din allerede græske gudekrop eller evt. græske gudekrop i støbeskeen.

Læs mere →

Failure eller ej – hvad er bedst for styrke- og muskelvækst?

Failure

I styrketræning dækker begrebet ’failure’ over det fænomen, at en gentagelse ikke kan gennemføres korrekt pga. træthed – altså at man fejler løftet og må afbryde sættet (eller i nogle tilfælde fortsætte med hjælp fra en makker eller udefinerbare spjæt og epilepsianfalds-bevægelser, der på komisk vis alligevel gør det muligt at få bragt løftet til ende).

Når man tager et kig rundt om i fitnesscentrene og observerer klientellet, bliver det hurtigt tydeligt, at træning til failure er en meget populær træningsmetode, som jævnligt benyttes i samtlige sæt i alle øvelser af aspirerende supermænd og –kvinder, der sultne jagter den perfekte krop og/eller en legendarisk personlig rekord. ”No pain, no gain!”-mantraet bliver skreget ind i hovedet på træningsmakkere, der nær skider i bukserne i forsøget på at gennemføre det forpulede løft, der bare ikke lader sig gennemføre, for til sidst alligevel at kapitulere, brække sig i træningstasken og lunte i omklædningsrummet med smagen af skam i munden.

Det lader altså til, at der er en udbredt opfattelse af, at træning til failure er ’The Shit’ – en helt afgørende faktor for, om man får optimeret styrke og muskelvækst. Men kan det i virkeligheden overhovedet betale sig at presse så hårdt på, at man nær skider i bukserne eller kaster op i træningstasken? Det ser vi nærmere på i det følgende.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Sammenhæng! – Fysisk form og hjernefunktion hos børn og unge

Hjerne

Med mindre man har været begravet i et bjerg af chips, cola og Netflix-serier de seneste mange år, er det velkendt, at den fysiske form har stor betydning for den helbredsmæssige tilstand i både voksne og børn. Ligeledes er den fysiske form i børn og unge en indikator for, hvor stor risiko de har for at udvikle potentielt dødelige livsstilssygdomme i deres voksenliv.

Ovenstående burde sådan set være rigeligt med argumentation for alle forældre til at få reduceret den digitale barnepige (læs: TV, tablet, mobil etc.) fra en fuldtidsstilling til en deltids og losset junior ud af sofaen med en billet i hånden til den nærmeste legeplads, sportsklub eller fitnesscenter. Der er dog en del, der tyder på, at det ikke er tilfældet, da antallet af børn og unge, der ikke umiddelbart er dækket af begrebet “I god form”, er af en relativ skræmmende størrelse.

Nu er der så kommet et nyt studie, der kan lægges i posen med gode grunde til at få aktiveret de nyeste skud på stamtræet for de forældre, der ikke mener, at deres børns helbredsmæssige tilstand er noget særligt at bekymre sig om, men måske i højere grad går op i, hvor godt de præsterer på skolebænken. I studiet kiggede forskerne på sammenhængen mellem børn og unges fysiske form og deres præstation i en kognitiv test for hjernen og sammenholdt disse oplysninger med deres eksamensresultater i 2019.

Og TÆNK engang (bemærk ordvalget!) – De fandt en sammenhæng! Således klarede de børn og unge, der var i bedre fysisk form, sig i gennemsnit bedre i den kognitive test, ligesom de også fik bedre karakterer til deres skoleeksamen. Studiet bekræfter dermed tidligere opdagelser af, at fysisk form også har betydning for det neurologiske system.

Hermed endnu en god grund til at tage ansvar for dine børns fremtid og give dem de bedste betingelser for et sundt og succesfuldt liv. De behøver ikke blive super-atleter, men med mindre du bor på den afrikanske savanne med risiko for løveangreb og whatnot, så kunne junior måske godt snuppe cyklen i skole i stedet for at blive ekskorteret i den firhjulede karet som et kongeligt dovendyr – også selvom det småregner. Stof til eftertanke…

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

Jain, S. et al: Not Just Studies, but Fitness Can Also Get You the Intelligence and the Grades!!” Int J Adolesc Med Health. 2020 Jun 10;/j/ijamh.ahead-of-print/ijamh-2019-0223/ijamh-2019-0223.xml. doi: 10.1515/ijamh-2019-0223. Online ahead of print.

Korte pauser for øget muskelmasse – har vi taget fejl?

Muskelvækst 34

Det har i mange år været kutyme at skære ned på pauselængden mellem sæt blandt bodybuildere og motionister med fokus på muskelvækst. Hensigten har været at skabe en akut udtrætning i muskulaturen sammen med et hudbristende pump, der pga. den udtalte syrefornemmelse får selv de hårdeste fitnesskrigere til at skrige indvendig. I tekniske termer lægger korte pauser mellem sæt fokus på metabolisk stress, som jeg i mine tidligere artikler ”Mekanismerne for muskelvækst” (del 1 og del 2) har beskrevet som én af flere potente metoder til at skabe muskelvækst.

I teorien giver det god mening at anvende korte pauser for at øge det metaboliske stress, når man ønsker muskelvækst, og isoleret set ser man også gode resultater med metoden. I den bredt anerkendte litteratur fra bl.a. ”American College of Sports Medicine: Position Stand” har det været anbefalet at benytte kortere pauser for at optimere muskelvækst, men nyere forskning har nu sået tvivl om værdien af disse anbefalinger.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Fullbody med høj frekvens

Optimering af muskelvækst og forbrænding

Fullbody

Engang troede man, at jorden var flad. Enhver antydning af, at man måske tog fejl, blev mødt med massiv modstand og overhængende risiko for at blive klynget op på korset, brændt på bålet eller tvunget til at se et helt afsnit af ”De unge mødre”!

I dag lever vi med andre myter – men tilsyneladende under lignende risikofyldte forhold, når man forsøger at aflive visse af dem. Der har igennem tiden aldrig været mangel på snæversynede fanatikere, der helst går gennem livet med blind tro på oldtidens ”vise” ord uden nogen form for hjerte- eller hjernerum for den mulighed, at verden går længere end til deres egen navle – og det er der tilsyneladende heller ikke i dag…

Yup, det handler nok engang om det anspændte forhold mellem splitfanatikere og fullbody-træning, der igen og igen bringer vandene mere i kog end undersøiske vulkanudbrud, skyder mere røg ud af næsen og ørene end skorstenen på et damplokomotiv og ødelægger mere nattesøvn end et mentalt ustabilt one-night stand!

Klik på ‘Læs mere’ nedenfor for at læse hele artiklen, der også indeholder et 14 ugers træningsprogram, som kan følges. Derudover kan træningsprogrammet helt gratis hentes ned til mobilen via Home Training-appen, hvor alle træningspas over 14 uger er sat i kalender med indskrevet progression til øvelserne. Det er bare at klikke ind på kalenderen og følge programmet på mobilen, hvor der også er instruktionsvideo af alle øvelserne, sammen med en udførlig beskrivelse af teknikken. Appen har desuden en SMS-funktion, så man kan stille spørgsmål til mig efter behov, ligesom man kan indskrive sine resultater undervejs og se udviklingen i træningen. Hent det gratis her:

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Ærkeenglevinger – vejen til en bred ryg

Muskelvækst 24

Vinger, lats, skjoldet, den store trekant – kært barn har mange navne. Her skal det handle om motorvejen til den rygmuskulatur, der er så bred, at den imponerer selv set fra forsiden!
Hvis der er noget, der virkelig rykker på den ydre ramme og synsindtrykket af ”stor makker”, er det en veludviklet rygmuskulatur. Det er her, at overkroppens størrelse for alvor defineres og skaber platformen for resten af overkroppens perler, som bryst, skulder og arme, der kun i samspil med en bred ryg virkelig kommer til deres ret. I tidligere artikler banede vi vejen for enorme arme, massive skuldre og et kæmpe bryst, så nu er tiden kommet til at skabe et skjold, der i kombination med lidt vandfarve og en bandana vil kunne gøre dig til stand-in i næste film med de massive Ninja-Turtles.

Læs mere →

Fullbody eller split? Nyt studie giver os svaret!

Styrketræning 5

Når man ser sig rundt om i fitness-centrene og følger med i diverse træningsfora på nettet, er man ikke i tvivl om, hvad der er den generelle opfattelse af korrekt styrketræning for udvikling af muskelmasse. Der er en klar tendens blandt både personlige trænere og almindelige fitnessudøvere til at vælge splittræning frem for helkropstræning. En tendens, der ikke kun ses i forbindelse med træning for muskelmasse, men minsandten også for styrketræning med fokus på styrke, udholdenhed og endda forbrænding. Samtidig lader der heller ikke til at være taget det store hensyn til træningserfaring – der skal bare splittes. Mit ydmyge bud er at mindst 90% af dem der bøjer jern har valgt et splitprogram uanset udgangspunkt og målsætning med træningen. Hmm, det er ikke ligefrem en velovervejet beslutning, er det vel?

Læs mere →

Tror du på hormonspøgelset?

Styrketræning

Det siges, at man skal træne ben først for at få en større udskillelse af anabole hormoner, der også gavner muskelvæksten i overkroppen. Er det sandt, eller er vi blevet ført bag lyset? Det ser vi på i dagens indlæg:

De fleste gutter, der har sat fod i et træningscenter, har nok været strejfet af tanken om, at det da kunne være helt okay, hvis anstrengelserne førte til lidt muller på overkroppen. Benene må da også gerne vokse, men det er jo biceps og brystmuskler, man scorer damer på, ikk’ Don Discopumper?

Bænkpres og bicepscurl har i starten været dine go-to øvelser i ræset mod din kommende græske gudekrop, mens det da måtte være rigeligt træning for benene med din lejlighedsvise løbetur efter bussen, når du var kommet til at trykke en gang for meget på snoozeknappen på dit vækkeur.

Læs mere →