Er indtag af kreatin farligt?

Kreatin

Set i lyset af, at Kreatin i efterhånden rigtigt mange år har været ét af de mest udbredte træningskosttilskud på markedet, kan man godt undre sig over, at sætninger som ”Er kreatin farligt” og ”Kreatin bivirkninger” er blandt de mest populære søge-sætninger om kreatin. Jow jow, det har givetvis ikke en chance mod sætninger som ”Hvem er inden i Amalie Szigethy?”, ”Findes Ole Henriksen?” og ”Hvordan sletter man sin søgehistorik?”, men ikke desto mindre har den potentielle risiko ved indtag af kreatin tydeligvis danskernes interesse.

Læsere af Bullshit-Buster husker måske min tidligere artikel ”Kreatin – mere end et trænings-kosttilskud”, hvor jeg også var inde på sundhedsaspekterne ved indtag af kreatin. Artiklens indhold er i høj grad stadig aktuelt, om end den efterhånden har en håndfuld år på bagen. Nu er tiden dog kommet til igen at tage et kig på, om der skulle være noget nyt under solen i forhold til kreatin.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Kreatin – mere end et trænings-kosttilskud

Kreatin

Kreatin er et stof, der findes naturligt i kroppen, og vi indtager det desuden gennem vores mad, hvor det primært findes i kød, æg og fisk. Vi kender bedst stoffet fra kosttilskuddet af samme navn, der sælges i stor stil overalt i træningsverdenen pga. dets præstationsfremmende og muskelopbyggende egenskaber. Det er fuldt ud godkendt, lovligt og ikke på dopinglisten over forbudte stoffer.

Alligevel er der stadig nogen, der har det på samme måde med kreatin, som de har det med en fuglelort ned ad nakken på en varm sommerdag. For disse mennesker er ordet ”kosttilskud” i forbindelse med træning fuldstændig ligestillet med ordet ”doping”, og ordene ”farligt” og ”bivirkninger” følger efter i samme fart, som grimme gloser følger efter fuglen, der tømte ballasten i ovennævnte eksempel. Den største årsag hertil er simpelthen – uvidenhed.

Læs mere →