Om

Foredrag og kurser

Min uddannelse

Mit navn er Kenneth Ringsmose. Jeg er cand.scient Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet i Odense med speciale i præstationsfremmende styrketræning og sundhedsoptimering (Master of Science, Physical Education and Health). Min lange alsidige uddannelse har givet mig redskaberne til at hjælpe dig på et dybere niveau, hvor min træningsmæssige ekspertise suppleres af en grundig viden om bl.a. optimal ernæring, sundhed, vaner, adfærd og psykologiske virkemidler. Det giver mig kompetencerne til at målrette min indsats til at hjælpe dig igennem lige præcis dine udfordringer.

Min erfaring

Igennem de sidste 15 år har jeg som fysisk træner, performance coach og underviser arbejdet med over 5000 klienter og derigennem opnået stor erfaring med individuel tilpasset træning til mennesker på alle niveauer. Jeg har med garanti haft klienter med udfordringer, der ligner dine, og jeg ved derfor også, hvordan jeg bedst griber lige præcis din situation an, så du får størst mulig succes.

Jeg har desuden udviklet uddannelser og kurser inden for bl.a. styrketræning, genoptræning, træningsplanlægning og præstationsoptimering i sport. Herigennem videreuddanner jeg bl.a. fysioterapeuter, kiropraktorer, samt fysiske og personlige trænere, ligesom jeg også er tilknyttet Danmarks Idrætsforbund (DIF) som ekstern underviser. Tidligere har jeg også udviklet uddannelser for Fitness World og uddannet træningspersonale på disse. Alle disse erfaringer har kun bidraget til, at jeg er blevet endnu bedre rustet til at vide, hvordan jeg hjælper dig med dine personlige mål.

Mit ansvar

Jeg anser det for en væsentlig del af mit ansvar at holde dig topmotiveret. Derfor vil det være mit fokus, at træningen skal være sjov og nem at gå til. Du vil aldrig opleve bebrejdelse eller sure miner, hvis du løber ind i problemer eller kæmper med at træffe gode beslutninger. I stedet vil jeg være den støtte, der tilpasser sig dine behov og hjælper dig med at forandre adfærd mod en berigende livsstil for både krop, sind og sjæl.

Det er mit ansvar, at vi finder den vej, der fungerer for netop dig. Gode resultater skabes kun gennem en kombination af effektiv træning og høj motivation.

Jeg går i det hele taget op i at gøre tingene på en simpel og effektiv måde, så du oplever en glidende overgang til et sundere, gladere og mere tilfredsstillende liv. Det er vejen til succes.

Performance Coaching

Se videoen herunder for en nærmere forklaring af, hvordan jeg arbejder med at skabe reelle forandringer for mine klienter: