Reloaded – Mekanismerne for Muskelvækst

Muskelvækst

Tiden går… Der er løftet meget jern, ædt meget protein og løbet meget vand gennem lokummet siden min tidligere todelte artikel, ‘Mekanismerne for Muskelvækst‘, så dagens lys første gang. Ligeledes har forskerne sidenhen udviklet vores viden om disse mekanismer yderligere. Derfor er det efterhånden på tide at inddrage nye perspektiver i de overvejelser, du bør gøre dig, hvis du ønsker at optimere vækstpotentialet og udnytte dine anstrengelser i vægtlokalet på bedste vis.

Den nye viden, vi er blevet velsignet med, vil jeg naturligvis også konkretisere i et nyt træningsprogram, som kan give dig fornyet vækst i din allerede græske gudekrop eller evt. græske gudekrop i støbeskeen.

Læs mere →

Fullbody med høj frekvens

Optimering af muskelvækst og forbrænding

Fullbody

Engang troede man, at jorden var flad. Enhver antydning af, at man måske tog fejl, blev mødt med massiv modstand og overhængende risiko for at blive klynget op på korset, brændt på bålet eller tvunget til at se et helt afsnit af ”De unge mødre”!

I dag lever vi med andre myter – men tilsyneladende under lignende risikofyldte forhold, når man forsøger at aflive visse af dem. Der har igennem tiden aldrig været mangel på snæversynede fanatikere, der helst går gennem livet med blind tro på oldtidens ”vise” ord uden nogen form for hjerte- eller hjernerum for den mulighed, at verden går længere end til deres egen navle – og det er der tilsyneladende heller ikke i dag…

Yup, det handler nok engang om det anspændte forhold mellem splitfanatikere og fullbody-træning, der igen og igen bringer vandene mere i kog end undersøiske vulkanudbrud, skyder mere røg ud af næsen og ørene end skorstenen på et damplokomotiv og ødelægger mere nattesøvn end et mentalt ustabilt one-night stand!

Klik på ‘Læs mere’ nedenfor for at læse hele artiklen, der også indeholder et 14 ugers træningsprogram, som kan følges. Derudover kan træningsprogrammet helt gratis hentes ned til mobilen via Home Training-appen, hvor alle træningspas over 14 uger er sat i kalender med indskrevet progression til øvelserne. Det er bare at klikke ind på kalenderen og følge programmet på mobilen, hvor der også er instruktionsvideo af alle øvelserne, sammen med en udførlig beskrivelse af teknikken. Appen har desuden en SMS-funktion, så man kan stille spørgsmål til mig efter behov, ligesom man kan indskrive sine resultater undervejs og se udviklingen i træningen. Hent det gratis her:

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Ærkeenglevinger – vejen til en bred ryg

Muskelvækst 24

Vinger, lats, skjoldet, den store trekant – kært barn har mange navne. Her skal det handle om motorvejen til den rygmuskulatur, der er så bred, at den imponerer selv set fra forsiden!
Hvis der er noget, der virkelig rykker på den ydre ramme og synsindtrykket af ”stor makker”, er det en veludviklet rygmuskulatur. Det er her, at overkroppens størrelse for alvor defineres og skaber platformen for resten af overkroppens perler, som bryst, skulder og arme, der kun i samspil med en bred ryg virkelig kommer til deres ret. I tidligere artikler banede vi vejen for enorme arme, massive skuldre og et kæmpe bryst, så nu er tiden kommet til at skabe et skjold, der i kombination med lidt vandfarve og en bandana vil kunne gøre dig til stand-in i næste film med de massive Ninja-Turtles.

Læs mere →

Vækstspurt for bryst og skuldre

Muskelvækst 18

Vi er nu nået til anden del i serien med fokus på ekstra vækst af specifikke muskelgrupper. Tidligere så vi på de mægtige guns, der i den kommende tid gerne skulle skabe flænger i ærmerne på T-shirts, der tidligere legede vindposer, når det blæste udenfor. I denne artikel skal vi se nærmere på to af overkroppens kvindebedårere: Bryst- og skuldermuskulaturen.

En veludviklet brystmuskulatur har alle dage været eftertragtet og sender et indrømmet primitivt men ikke desto mindre effektivt signal til omverdenen om storhed og styrke, ligesom det er mange kvinders foretrukne hovedpude, når bare du har skabt tilstrækkelig med fylde til, at komforten er i top. Et bredt skulderparti har ligeledes altid været på kvinders ønskeliste, når drømmemanden skulle defineres, hvilket burde være motivation nok til at arbejde lidt ekstra for et par massive bowlingkugler, hvor armene starter. Derudover er de nødvendige for at bevare harmonien i den græske gudekrop, når armene er stukket af sted på deres manddomsrejse i muskelvækstens verden. Store arme er fedt, men på en slatten halvflad undskyldning af en skulder – not so much.

Læs mere →

Arme som Arnold

Muskelvækst 10

Har du nogensinde stået foran spejlet og tænkt: ”For helvede hvor vil den forbandede bryst/ biceps/ skulder/ whatever-muskel bare ikke vokse i samme tempo som resten af kroppen!”? Jeg tror, de fleste af os på et tidspunkt har stået i den situation, hvor vi har følt, at en bestemt muskelgruppe godt kunne trænge til lidt ekstra masse for, at vi kan bevare harmonien i den græske gudekrop, vi alle sammen har under udvikling i et eller andet stadie. For nogen handler det om detaljer. For andre handler det om at minde sig selv om, at Ming-vasen i stuen også engang var en klump ler uden former. Ikke desto mindre bliver larven altid til en sommerfugl, ligesom leret hen ad vejen bliver til en græsk gud, hvis indsatsen, viljen og ikke mindst metoden er i top. De to første er for egen regning, men den sidste vil jeg i denne og de følgende artikler give et bud på for de forskellige muskelgrupper, der evt. måtte have behov for lidt ekstra fokus i jagten på den ideelle harmoni.

Læs mere →

Mekanismerne for muskelvækst – del 2

Muskelvækst 5

Så er tiden kommet til anden og sidste del af denne artikel, hvor jeg vil belyse de to resterende faktorer for muskelvækst.

For at opsummere fra første del af artiklen er der tre primære faktorer for muskelvækst:

  • Mekanisk stress
  • Muskelnedbrydning
  • Metabolisk stress

I første del så vi på den første af faktorerne: Mekanisk stress. Kort fortalt nåede vi frem til følgende konklusion:
For at skabe et højt mekanisk stress skal vi forsøge at aktivere type II muskelfibrene ved at løfte tungt med så høj acceleration som muligt.
Hvis du missede første del af artiklen, der danner udgangspunkt for anden del, kan du finde den her.

Læs mere →

Mekanismerne for muskelvækst – del 1

Muskelvækst 1

Der kan være mange årsager til, at flere og flere finder vej til fitnesscentrene i dagens Danmark. Det kan være for at bruge styrketræning til at forbedre præstationsevnen i en særlig sportsgren eller for endelig at vinde en armlægning over onkel Bøf efter årevis af nederlag uden ende. For nogen handler det om fællesskabet og kammeratskabet i de alt for lange pauser mellem sættene, hvor fortællinger om weekendens erobringer og cykelstyrt flittigt fyres af, mens tålmodigheden langsomt daler fra de resterende medlemmer, der også gerne vil bruge bænkpressen. Eller også er man måske én af dem, der efter lidt for mange år med et kærlighedsforhold til sofaen og vingummibamser har fået så kraftigt et los i røven af lægen, at man endelig har taget kampen op mod den efterhånden imponerende ballon, der har fjernet alle minder om, hvordan kronjuvelerne så ud fra den anden side af spejlet.

Læs mere →