Tror du på hormonspøgelset?

Styrketræning

Det siges, at man skal træne ben først for at få en større udskillelse af anabole hormoner, der også gavner muskelvæksten i overkroppen. Er det sandt, eller er vi blevet ført bag lyset? Det ser vi på i dagens indlæg:

De fleste gutter, der har sat fod i et træningscenter, har nok været strejfet af tanken om, at det da kunne være helt okay, hvis anstrengelserne førte til lidt muller på overkroppen. Benene må da også gerne vokse, men det er jo biceps og brystmuskler, man scorer damer på, ikk’ Don Discopumper?

Bænkpres og bicepscurl har i starten været dine go-to øvelser i ræset mod din kommende græske gudekrop, mens det da måtte være rigeligt træning for benene med din lejlighedsvise løbetur efter bussen, når du var kommet til at trykke en gang for meget på snoozeknappen på dit vækkeur.

Læs mere →

Mindre risiko for livsstilssygdomme med kun 3 min. træning om ugen?

Træning

“Jeg ved godt, jeg burde træne for mit helbreds skyld, men jeg har ikke tid til det!” Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg har hørt den undskyldning, når jeg har forsøgt at række en udstrakt arm til venner og bekendte, der efter alt at dømme kun mangler at sætte frimærke på deres ansøgning som VIP-medlem i livsstilssygdomsklubben. For det er jo en undskyldning – og en uendelig dårlig én af slagsen!

Bevares, jeg er skam klar over, at nogen mennesker virkelig ikke har tid til sig selv overhovedet, hvor dag efter dag er en kamp for at få tingene til at hænge sammen med to jobs, aflevering og afhentning af ungerne, tøjvask, rengøring, madlavning, madpakker og lige på hovedet i seng efterfølgende i håb om at få bare 5 timers søvn. Disse mennesker har min dybeste respekt for den indsats, de lægger i deres familie. Men her snakker vi altså en ret lav procentdel af den danske befolkning. Er du én af dem? – Sandsynligvis ikke.

Læs mere →

Vækstspurt for bryst og skuldre

Muskelvækst 18

Vi er nu nået til anden del i serien med fokus på ekstra vækst af specifikke muskelgrupper. Tidligere så vi på de mægtige guns, der i den kommende tid gerne skulle skabe flænger i ærmerne på T-shirts, der tidligere legede vindposer, når det blæste udenfor. I denne artikel skal vi se nærmere på to af overkroppens kvindebedårere: Bryst- og skuldermuskulaturen.

En veludviklet brystmuskulatur har alle dage været eftertragtet og sender et indrømmet primitivt men ikke desto mindre effektivt signal til omverdenen om storhed og styrke, ligesom det er mange kvinders foretrukne hovedpude, når bare du har skabt tilstrækkelig med fylde til, at komforten er i top. Et bredt skulderparti har ligeledes altid været på kvinders ønskeliste, når drømmemanden skulle defineres, hvilket burde være motivation nok til at arbejde lidt ekstra for et par massive bowlingkugler, hvor armene starter. Derudover er de nødvendige for at bevare harmonien i den græske gudekrop, når armene er stukket af sted på deres manddomsrejse i muskelvækstens verden. Store arme er fedt, men på en slatten halvflad undskyldning af en skulder – not so much.

Læs mere →

Arme som Arnold

Muskelvækst 10

Har du nogensinde stået foran spejlet og tænkt: ”For helvede hvor vil den forbandede bryst/ biceps/ skulder/ whatever-muskel bare ikke vokse i samme tempo som resten af kroppen!”? Jeg tror, de fleste af os på et tidspunkt har stået i den situation, hvor vi har følt, at en bestemt muskelgruppe godt kunne trænge til lidt ekstra masse for, at vi kan bevare harmonien i den græske gudekrop, vi alle sammen har under udvikling i et eller andet stadie. For nogen handler det om detaljer. For andre handler det om at minde sig selv om, at Ming-vasen i stuen også engang var en klump ler uden former. Ikke desto mindre bliver larven altid til en sommerfugl, ligesom leret hen ad vejen bliver til en græsk gud, hvis indsatsen, viljen og ikke mindst metoden er i top. De to første er for egen regning, men den sidste vil jeg i denne og de følgende artikler give et bud på for de forskellige muskelgrupper, der evt. måtte have behov for lidt ekstra fokus i jagten på den ideelle harmoni.

Læs mere →

Mekanismerne for muskelvækst – del 2

Muskelvækst 5

Så er tiden kommet til anden og sidste del af denne artikel, hvor jeg vil belyse de to resterende faktorer for muskelvækst.

For at opsummere fra første del af artiklen er der tre primære faktorer for muskelvækst:

  • Mekanisk stress
  • Muskelnedbrydning
  • Metabolisk stress

I første del så vi på den første af faktorerne: Mekanisk stress. Kort fortalt nåede vi frem til følgende konklusion:
For at skabe et højt mekanisk stress skal vi forsøge at aktivere type II muskelfibrene ved at løfte tungt med så høj acceleration som muligt.
Hvis du missede første del af artiklen, der danner udgangspunkt for anden del, kan du finde den her.

Læs mere →

Mekanismerne for muskelvækst – del 1

Muskelvækst 1

Der kan være mange årsager til, at flere og flere finder vej til fitnesscentrene i dagens Danmark. Det kan være for at bruge styrketræning til at forbedre præstationsevnen i en særlig sportsgren eller for endelig at vinde en armlægning over onkel Bøf efter årevis af nederlag uden ende. For nogen handler det om fællesskabet og kammeratskabet i de alt for lange pauser mellem sættene, hvor fortællinger om weekendens erobringer og cykelstyrt flittigt fyres af, mens tålmodigheden langsomt daler fra de resterende medlemmer, der også gerne vil bruge bænkpressen. Eller også er man måske én af dem, der efter lidt for mange år med et kærlighedsforhold til sofaen og vingummibamser har fået så kraftigt et los i røven af lægen, at man endelig har taget kampen op mod den efterhånden imponerende ballon, der har fjernet alle minder om, hvordan kronjuvelerne så ud fra den anden side af spejlet.

Læs mere →