Får dine forældre/bedsteforældre nok protein?

Bedstemor

Et nyt studie har undersøgt effekten af protein-supplement i et halvt år til selvhjulpne ældre (50-70 år) med godt helbred. Både forsøgsgruppen og kontrolgruppen havde inden forsøget et dagligt indtag af protein på 1,2 g. pr. kg. kropsvægt. I løbet af de 24 uger forsøget varede, indtog forsøgsgruppen 1,6 g. protein pr. kg. kropsvægt (+ 0,4 g. pr. kg. kropsvægt via mælkeproteintilskud), mens indtaget var uændret for kontrolgruppen. Efter forsøgsperioden var forskellen i udvikling af muskelmasse for kontrolgruppen og forsøgsgruppen 0,6 kg (kontrolgruppen mistede lidt, mens forsøgsgruppen øgede – uden at træne vel at mærke).

Det lyder muligvis ikke af meget ved første øjekast, men studiet indikerer, at en øgning af proteinindtaget for ældre kan være med til at bremse faldet i muskelmasse, der naturligt sker med alderen. Denne effekt har potentiale til at udsætte faldet i funktionsniveau for ældre, hvilket kan være af enorm betydning for bevaring af livskvalitet i en højere alder.

Studiet er endnu en indikator på, at man bør lukke ørerne for det ubegrundede bullshit, “kosteksperter” med protein-fobi har tendens til at fyre af, når snakken falder på de mange fordele, et højere proteinindtag bidrager med – selv for individer (unge som ældre) der ikke styrketræner.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

(Norton, C. et al. “Protein Supplementation at Breakfast and Lunch for 24 Weeks beyond Habitual Intakes Increases Whole-Body Lean Tissue Mass in Healthy Older Adults.” J Nutr. 2016 Jan;146(1):65-9.)

Hvordan reagerer jockeyer på højt proteinindtag?

Et nyt studie undersøgte effekten af 30 min. daglig jogging (lav – moderat intensitet) på tom mave om morgenen sammen med et indtag på 2,5 g. protein pr. kg. kropsvægt i professionelle jockeyer. Indtaget af protein var mere end dobbelt så højt som deres normale daglige indtag. Resultatet? Jockeyerne bevarede deres muskelmasse, mens de faldt i kropsvægt og reducerede fedtprocenten fra 13 til 11. De forbedrede også deres styrke og øgede deres stofskifte i løbet af de 6 uger studiet varede – og det på trods af at de faktisk indtog næsten 400 kcal ekstra dagligt (svarende til en øgning på 30%!) i forhold til deres normale energireducerede diæt, der traditionelt består af dehydrering og madberøvelse!

Studiet er endnu et søm i kisten til myten om, at et højt proteinindtag skulle være usundt. Myten er, ligesom påstanden om at en kalorie er en kalorie, uanset hvor den kommer fra:

Bullshit

Derimod er strategien med overdreven madberøvelse, der desværre stadig er en ofte anvendt metode til vægttab for både jockeyer og alle andre, alt andet end gavnligt for både kropssammensætning og sundhed.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

(Wilson, G. et al. “Fasted Exercise and Increased Dietary Protein Reduces Body Fat and Improves Strength in Jockeys.” Int J Sports Med. 2015 Nov;36(12):1008-14.)

Er økologiske fødevarer pengene værd?

Økologi

Argh, den har været oppe at vende i medierne mange gange den her. Og nu skal vi åbenbart til det igen. Den evige diskussion. Er der sundhedsmæssige fordele ved at spise økologisk frem for konventionelt? Jeg har lyst til at skrige ”JA! – så fat det dog!”. Ikke til den almene danske forbruger som pga. de utallige kontrameldinger er lige så forvirret som Lionel Messis direkte modspiller, men til medierne der konstant er med til at så tvivl om emnet. Og måske til et par af de konventionelle landmænd, der i gniertendenser kan få Mr. Burns fra The Simpsons til at ligne den gavmilde Moder Teresa, når de sviner økologi til for ussel mammon. Penge over sundhed…

Læs mere →

Kan hvidløg gøre dig mere tiltrækkende?

Hvidløg

Indtag af store mængder hvidløg har aldrig gjort noget godt for mænds evne til at tiltrække kvinder, vel? Well, selvom det lyder skørt, viser et nyt studie faktisk, at kvinder finder mænds svedlugt mere tiltrækkende, når mændene har indtaget store mængder hvidløg – NO BULLSHIT!

No Bullshit

Lugten, der kommer ud af munden efter indtag af store mængder hvidløg, er dog en anden sag…

Forskerne foreslår, at det måske er de sunde stoffer i hvidløg (bl.a. antioxidanter og antimikrobielle egenskaber), der i underbevidstheden slår igennem hos kvinderne. Hvorvidt det modsatte også er tilfældet i mænds opfattelse af kvinder, melder studiet ikke noget om.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

Fialová, J. et al. “Consumption of garlic positively affects hedonic perception of axillary body odour.” Appetite. 2016 Feb 1;97:8-15.

Flourstoffer under luppen

Er fuld amning efter tre-fire måneder sundhedsskadeligt for dit barn?

Flourstoffer

Amning er synonym med livets begyndelse. Det er en begivenhed, der på smukkeste vis forstærker det solide bånd mellem mor og barn og fylder barnet med en uerstattelig tryghed og tro på guld og grønne skove. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de fleste mænd, når de befinder sig i nærheden af et par bare bryster. Alt andet synes i disse øjeblikke at være ret ligegyldigt, og det indre barn genoplives til fulde, når motorbåden atter bliver trukket i gang.

I dag lever vi i et samfund, hvor der er en tendens til hurtigst muligt at gøre amning overflødigt, så mødre kan vende tilbage til ”vigtigere” opgaver i hverdagen. Markedet bugner med produkter med modermælkserstatning og babymad, der sigter mod at gøre ammeperioden så kort som muligt. Hvor der er penge at tjene, er der folk til at putte dem i lommen. De fleste er dog heldigvis klar over, at der ikke findes nogen form for erstatning af modermælk, der kan give spædbørn de samme optimale betingelser for en god og sund start på livets vej som den ægte vare.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Kaffe – Det gode, det onde og det grusomme

Kaffe

Hvis olie er det sorte guld, så må kaffe være det brune guld. For mange mennesker er kaffe en uundværlig del af hverdagen på linje med ilt, mad og den store tv-pakke. Ikke desto mindre har kaffe i årevis været voldsomt debatteret i forhold til dets sundhedsmæssige værdi. Tidligere blev det beskyldt for at være roden til alverdens onder, og mediernes ”eksperter” var ikke ovenud begejstrede for den varme afhængighedsskabende drik.

Men, men, tiderne er skiftet, og selv de fleste sensationshungrende sundhedsjournalister fra mere eller mindre tvivlsomme medier har erkendt, at kaffe nok ikke er så skidt endda. Det samme er begyndt at gøre sig gældende bredt i befolkningen, hvor mange nu også er blevet klar over, at de fleste af tidligere tiders skræmmekampagner mod kaffe var lige så tåbelige som idéen om at fylde en proteinbar med sojaprotein.

I det følgende vil jeg se nærmere på den omdiskuterede drik – både i forhold til sundhed og træning.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Bullshit i Dagens.dk 9/11-2015

Energidrik

Dagens.dk vil åbenbart ikke stå tilbage for Metroxpress, når det kommer til at fyre vrøvl af, så de udgav i går en artikel, hvor de fortalte om et nyt studie, der ifølge Dagens.dk viser skræmmende resultater ved indtag af en enkelt dåse energidrik. Dagens.dk fortæller endda, at forskerne ligefrem advarer mod den skadelige effekt ved indtag af en enkelt dåse.

Ligesom Metroxpress i sidste uge, har Dagens.dk deres historie fra et udenlandsk medie, der IKKE nævner en advarsel fra forskerne, da den ikke eksisterer i det omtalte studie. Det holder dog ikke Dagens.dk tilbage fra at opfinde deres egne advarsler og tilskrive dem studiets forfattere. Bravo.
De såkaldte “skræmmende resultater” var en stigning i blodtryk og noradrenalin umiddelbart efter indtag, der med al sandsynlighed skyldtes de 240 mg koffein, der fandtes i energidrikken – en mængde der kun er lidt højere end en dobbelt espresso. Således havde man med al sandsynlighed set en identisk stigning i blodtryk og noradrenalin, hvis man havde erstattet energidrikken med en dobbelt espresso…

Er det så også farligt at drikke en dobbelt espresso? Næh, tværtimod ses en sundhedsfremmende effekt ved moderat kaffeindtag – og 240 mg kan betegnes som moderat.

Artiklen er:

Bullshit

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Er traditionel bulk et levn fra fortiden?

Bulking

Det er begyndt at blive en smådeprimerende oplevelse at se ud af vinduet, hvor sol og varme efterhånden er blevet erstattet af skyer, regn og blæst. Efteråret har gjort sit indtog i det danske land, mens sommeren er forsvundet som klunkerne på en steroidemisbruger. Sæsonen er slut for strandløver og strandsild, og du går måske så småt og overvejer, om det er på tide at erstatte vaskebrættet på maven med det varmende lag vinterfedt, der ofte følger med muskelmassen, når du forsøger at bulke dig til større muskler. Den korte version af mit syn på den tanke er – drop det!

Til dem af jer, der ikke har hørt om begrebet ”bulking”, der som sådan egentlig bare er slang for at blive fed med vilje, vil jeg lige kort forklare det. Bulking er en periode af kortere eller længere tid, hvor man konstant forsøger at holde en positiv energibalance, altså ligge i energioverskud ved dagligt at indtage mere, end man forbrænder.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Optimalt dagligt væskeindtag for træning og sundhed. Kan vi drikke for meget?

Væskeindtag

Åhh vand – livets kilde. Blottet for kalorier, frit tilgængeligt og suveræn overlegen som tørstslukker. Det er svært at forestille sig, at der skulle være nogen bivirkninger ved indtag af denne smukke perle, ud over dens smagsløse lidt kedelige karakter, der ikke ligefrem dufter af nogen stor kulinarisk oplevelse.

Opfattelsen af vand som kostens svar på Messias, der glad deler ud af små mirakler som øget sundhed, udrensning, vægttab og whatnot, er i høj grad eksisterende i træningsmiljøet, hvor selvudnævnte kost- og sundheds-”eksperter” ikke er blege for, som en røv med diarré, at fyre løs med præcise anvisninger om, hvor store mængder vand, der skal downes på en dag: ”2 liter, 3 liter, 4 liter… Kør løs for helvede, tving det i dig! Ellers bliver du dehydreret og dør!” – Den slags begavede indslag…

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Kokosolie som solcreme? Who does that shit?!

Kokosolie

Titlen på dagens indlæg var præcis mine tanker, da jeg hørte om, hvordan flere og flere var begyndt at smøre kokosolie på dem selv og deres unger i stedet for almindelig solcreme i troen på, at kokosolie kan erstatte solcreme som forsvar mod solens skadelige stråler.

Kokosolie er i den senere tid i medierne blevet udråbt til kostens svar på en vaskeægte superhelt. Hvis man læser alt, hvad der bliver fyret i skallen på os fra mediernes side, vil man helt klart have en forventning om at finde et rødt S på gul baggrund i en femkantet ramme, hvis man fjerner etiketten på glasset med kokosolie.

Læs mere →