Får dine forældre/bedsteforældre nok protein?

Bedstemor

Et nyt studie har undersøgt effekten af protein-supplement i et halvt år til selvhjulpne ældre (50-70 år) med godt helbred. Både forsøgsgruppen og kontrolgruppen havde inden forsøget et dagligt indtag af protein på 1,2 g. pr. kg. kropsvægt. I løbet af de 24 uger forsøget varede, indtog forsøgsgruppen 1,6 g. protein pr. kg. kropsvægt (+ 0,4 g. pr. kg. kropsvægt via mælkeproteintilskud), mens indtaget var uændret for kontrolgruppen. Efter forsøgsperioden var forskellen i udvikling af muskelmasse for kontrolgruppen og forsøgsgruppen 0,6 kg (kontrolgruppen mistede lidt, mens forsøgsgruppen øgede – uden at træne vel at mærke).

Det lyder muligvis ikke af meget ved første øjekast, men studiet indikerer, at en øgning af proteinindtaget for ældre kan være med til at bremse faldet i muskelmasse, der naturligt sker med alderen. Denne effekt har potentiale til at udsætte faldet i funktionsniveau for ældre, hvilket kan være af enorm betydning for bevaring af livskvalitet i en højere alder.

Studiet er endnu en indikator på, at man bør lukke ørerne for det ubegrundede bullshit, “kosteksperter” med protein-fobi har tendens til at fyre af, når snakken falder på de mange fordele, et højere proteinindtag bidrager med – selv for individer (unge som ældre) der ikke styrketræner.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

(Norton, C. et al. “Protein Supplementation at Breakfast and Lunch for 24 Weeks beyond Habitual Intakes Increases Whole-Body Lean Tissue Mass in Healthy Older Adults.” J Nutr. 2016 Jan;146(1):65-9.)

Bullshit i Politiken 8/2-2016

Varm chokolade

Politiken var for et par dage siden vært for et indlæg i kategorien “Uduelige råd”. Denne gang udløste det mere grin end gråd hos undertegnede, da jeg læste den linkede artikel, hvor “ernæringsekspert” Majbritt Louring Engell påstår, at en god klat flødeskum oven på den varme kakao er bedre for kroppen, da det dæmper appetitten mere efterfølgende, end hvis man drak kakaoen rent.

– Ja, lad os da æde flødeskum(!) for at redde os selv fra at komme i den uheldige situation, hvor vi måske kunne finde på at spise noget kalorieholdigt!

Som kostvejleder var det måske mere smart at foreslå en gulerod eller en lille bøtte hytteost som supplement til kakaoen – men nej, flødeskum er åbenbart appetitdræber nr. 1!

Jeg tror også lige, jeg vil skovle en pose vingummibamser ned i halsen, så jeg ikke pludselig får lyst til en is…

Bullshit

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Kan man øge muskelmassen uden at være i kalorieoverskud?

Yoda bullshit

Kender du nogen, der stadig påstår, at man ikke kan øge muskelmassen uden at være i kalorieoverskud? – Det tror jeg, de fleste af os gør. De er ofte lige så påståelige og stædige på området, som de er mange i antal. Well, måske er det på tide, de graver sig ud fra deres fantasiverden og åbner øjnene for de reelle beviser på området…

Et nyt studie har undersøgt forskellen på udfaldet af et 4 ugers intensivt træningsforløb (styrke- og kredsløbstræning) for unge overvægtige mandlige motionister med et reduceret kalorieindtag på -40%(!) i forhold til ligevægtsindtaget med indtag af henholdsvis 1,2 og 2,4 g protein pr. kg. kropsvægt. Forsøgsgruppen med et lavt proteinindtag bevarede, men øgede ikke muskelmassen. Derimod øgede gruppen med højt proteinindtag deres muskelmasse med 1,2 kg på trods af det massive kalorieunderskud!
Yderligere smed gruppen med højt proteinindtag 4,8 kg. fedt i løbet af de fire uger, mens gruppen med lavt proteinindtag “kun” smed 3,5 kg. fedt.

Studiet er endnu et eksempel på den gavnlige effekt af et højt proteinindtag, ligesom det kraftigt slår fast, at den evindelige myte om, at man ikke kan øge muskelmassen, når man er i kalorieunderskud, er:

Bullshit

Det går ganske givet ikke lige så hurtigt, som når man ikke er i kalorieunderskud, men det er bestemt muligt med den rette træningsplan. Jeg har før argumenteret for, at det er unødvendigt og endda kontraproduktivt at bulke på traditionel vis med et højt kalorieoverskud for at øge muskelmassen. Læs evt. mere om dette i min tidligere artikel “Er traditionel bulk et levn fra fortiden?“.

Studiet her er et meget godt eksempel på, at et ugentligt kalorieoverskud ikke er nødvendigt for at øge muskelmassen – i hvert fald ikke for almindelige motionister.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

(Longland, T. M. et al. “Higher compared with lower dietary protein during an energy deficit combined with intense exercise promotes greater lean mass gain and fat mass loss: a randomized trial.” Am J Clin Nutr. 2016 Jan 27. pii: ajcn119339. [Epub ahead of print])

Hvordan reagerer jockeyer på højt proteinindtag?

Et nyt studie undersøgte effekten af 30 min. daglig jogging (lav – moderat intensitet) på tom mave om morgenen sammen med et indtag på 2,5 g. protein pr. kg. kropsvægt i professionelle jockeyer. Indtaget af protein var mere end dobbelt så højt som deres normale daglige indtag. Resultatet? Jockeyerne bevarede deres muskelmasse, mens de faldt i kropsvægt og reducerede fedtprocenten fra 13 til 11. De forbedrede også deres styrke og øgede deres stofskifte i løbet af de 6 uger studiet varede – og det på trods af at de faktisk indtog næsten 400 kcal ekstra dagligt (svarende til en øgning på 30%!) i forhold til deres normale energireducerede diæt, der traditionelt består af dehydrering og madberøvelse!

Studiet er endnu et søm i kisten til myten om, at et højt proteinindtag skulle være usundt. Myten er, ligesom påstanden om at en kalorie er en kalorie, uanset hvor den kommer fra:

Bullshit

Derimod er strategien med overdreven madberøvelse, der desværre stadig er en ofte anvendt metode til vægttab for både jockeyer og alle andre, alt andet end gavnligt for både kropssammensætning og sundhed.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

(Wilson, G. et al. “Fasted Exercise and Increased Dietary Protein Reduces Body Fat and Improves Strength in Jockeys.” Int J Sports Med. 2015 Nov;36(12):1008-14.)

Er økologiske fødevarer pengene værd?

Økologi

Argh, den har været oppe at vende i medierne mange gange den her. Og nu skal vi åbenbart til det igen. Den evige diskussion. Er der sundhedsmæssige fordele ved at spise økologisk frem for konventionelt? Jeg har lyst til at skrige ”JA! – så fat det dog!”. Ikke til den almene danske forbruger som pga. de utallige kontrameldinger er lige så forvirret som Lionel Messis direkte modspiller, men til medierne der konstant er med til at så tvivl om emnet. Og måske til et par af de konventionelle landmænd, der i gniertendenser kan få Mr. Burns fra The Simpsons til at ligne den gavmilde Moder Teresa, når de sviner økologi til for ussel mammon. Penge over sundhed…

Læs mere →

Kan hvidløg gøre dig mere tiltrækkende?

Hvidløg

Indtag af store mængder hvidløg har aldrig gjort noget godt for mænds evne til at tiltrække kvinder, vel? Well, selvom det lyder skørt, viser et nyt studie faktisk, at kvinder finder mænds svedlugt mere tiltrækkende, når mændene har indtaget store mængder hvidløg – NO BULLSHIT!

No Bullshit

Lugten, der kommer ud af munden efter indtag af store mængder hvidløg, er dog en anden sag…

Forskerne foreslår, at det måske er de sunde stoffer i hvidløg (bl.a. antioxidanter og antimikrobielle egenskaber), der i underbevidstheden slår igennem hos kvinderne. Hvorvidt det modsatte også er tilfældet i mænds opfattelse af kvinder, melder studiet ikke noget om.

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Reference:

Fialová, J. et al. “Consumption of garlic positively affects hedonic perception of axillary body odour.” Appetite. 2016 Feb 1;97:8-15.

Du behøver ikke protein efter træning – myte eller ej?

Protein

Den har været svær at undgå, hvis man ikke er gået i vinterhi eller har boet under en sten de seneste dage: Påstanden om at den gavnlige effekt af proteinindtag umiddelbart efter træning er en myte, skrøne, røver eller hvad populærmedierne nu ellers har kaldt det i forsøget på at overgå hinandens overskrifter. Med henvisning til en ny artikel fra Videnskab.dk kan bl.a. TV2, Politiken og Ekstrabladet næsten ikke komme til for hinanden i kampen om at fortælle folket, at det er totalt spildt at indtage protein efter træning for at øge udbyttet af træningen. Videnskab.dk hæver sig heller ikke selv over de andre medløbere med deres egen overskrift, der på dramatisk vis starter med ”Myte-drab”.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Kaffe – Det gode, det onde og det grusomme

Kaffe

Hvis olie er det sorte guld, så må kaffe være det brune guld. For mange mennesker er kaffe en uundværlig del af hverdagen på linje med ilt, mad og den store tv-pakke. Ikke desto mindre har kaffe i årevis været voldsomt debatteret i forhold til dets sundhedsmæssige værdi. Tidligere blev det beskyldt for at være roden til alverdens onder, og mediernes ”eksperter” var ikke ovenud begejstrede for den varme afhængighedsskabende drik.

Men, men, tiderne er skiftet, og selv de fleste sensationshungrende sundhedsjournalister fra mere eller mindre tvivlsomme medier har erkendt, at kaffe nok ikke er så skidt endda. Det samme er begyndt at gøre sig gældende bredt i befolkningen, hvor mange nu også er blevet klar over, at de fleste af tidligere tiders skræmmekampagner mod kaffe var lige så tåbelige som idéen om at fylde en proteinbar med sojaprotein.

I det følgende vil jeg se nærmere på den omdiskuterede drik – både i forhold til sundhed og træning.

Læs mere →

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Bullshit i Dagens.dk 9/11-2015

Energidrik

Dagens.dk vil åbenbart ikke stå tilbage for Metroxpress, når det kommer til at fyre vrøvl af, så de udgav i går en artikel, hvor de fortalte om et nyt studie, der ifølge Dagens.dk viser skræmmende resultater ved indtag af en enkelt dåse energidrik. Dagens.dk fortæller endda, at forskerne ligefrem advarer mod den skadelige effekt ved indtag af en enkelt dåse.

Ligesom Metroxpress i sidste uge, har Dagens.dk deres historie fra et udenlandsk medie, der IKKE nævner en advarsel fra forskerne, da den ikke eksisterer i det omtalte studie. Det holder dog ikke Dagens.dk tilbage fra at opfinde deres egne advarsler og tilskrive dem studiets forfattere. Bravo.
De såkaldte “skræmmende resultater” var en stigning i blodtryk og noradrenalin umiddelbart efter indtag, der med al sandsynlighed skyldtes de 240 mg koffein, der fandtes i energidrikken – en mængde der kun er lidt højere end en dobbelt espresso. Således havde man med al sandsynlighed set en identisk stigning i blodtryk og noradrenalin, hvis man havde erstattet energidrikken med en dobbelt espresso…

Er det så også farligt at drikke en dobbelt espresso? Næh, tværtimod ses en sundhedsfremmende effekt ved moderat kaffeindtag – og 240 mg kan betegnes som moderat.

Artiklen er:

Bullshit

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.

Bullshit i Metroxpress 4/11-2015

Spidskommen

Så er sensationsjournalisterne på spil igen. Metroxpress fortalte i en artikel i forgårs, hvordan tilføjelse af spidskommen til den daglige diæt ifølge ny forskning kunne tredoble fedttabet. I virkeligheden viser studiet, at tilføjelse af spidskommen til en diæt med energiunderskud hjalp forsøgspersonerne til at tabe 5,51 kg. fedt, mens kontrolgruppen, der også var på en diæt med energiunderskud, kun tabte 3,75 kg fedt – altså et yderligere fedttab på 68 % for forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Resultatet er stadig lovende for effekten af spidskommen, men selv sundhedsjournalisterne burde vide, at der er forholdsvist langt fra 68 % til en tredobling. Metroxpress kan forsvare sig med, at de helt ukritisk har kopieret et udenlandsk medie med deres artikel – men er det i virkeligheden et særligt godt forsvar?

Artiklen er:

Bullshit

Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden.